Filosofi, Systemisk tænkning
Systemisk tænkning – forklaringsmodeller der bruges til at undersøge
Systemisk tænkning beskriver jeg som en række forklaringsmodeller – et samlebegreb for den tænkning og videnskab, som knytter sig til forståelsen af liv og levende væsner.
Hvad er systemisk tænkning?
Dette spørgsmål rummer for den, som kender lidt til systemisk tænkning, et paradoks. Systemisk tænkning er ikke, men fungerer for den, som benytter sig af den.
Systemisk tænkning – et samle begreb
Igennem de sidste 50-60 år er “Systemisk tænkning” blevet til et samlebegreb for den tænkning og videnskab, som knytter sig til forståelsen af liv og levende systemer. Sprogforskere, filosoffer, naturvidenskabsmænd og -kvinder, matematikere, fysikere, semiotikere, psykologer og sociologer. Tænkere og praktikere fra stort set alle grene af den mere kendte videnskab har bidraget med tanker, eksperimenter, artikler og bøger under den overskrift.
Forklaringsmodeller
Systemisk tænkning og Kybernetik, vil jeg beskrive som “En række forklaringsmodeller, der kan bruges til at undersøge, såvel hvornår noget kan kaldes for “levende”, som hvordan dette “noget” styrer sig selv.
Filosofi eller erkendelsesteori?
Vi kan således på den ene side rubricere “systemisk tænkning” under “filosofi” og “erkendelsesteori” og på den anden side finde forskningsresultater, som placerer den under “naturvidenskab”.
Systemisk tænkning har stor indflydelse
Uanset hvilke kasser vi vil putte den i, så har systemisk tænkning en voldsom indflydelse på en lang række discipliner – ikke mindst indenfor Ledelse, organisation, kommunikation, psykologi og kulturforståelse.
Systemisk tænkning og kybernetik
Der skrives et utal af bøger og artikler som tager afsæt i systemisk tænkning. Mange synes ved første øjekast at være komplicerede og svært tilgængelige, idet måden at tænke på på ganske grundliggende områder bryder med det, som vi kender.
En systemikers sprogbrug
Som i alle andre “retninger” er der igennem årene opstået et sprogbrug med etiketter og betydninger, som det kan være nyttigt at forstå og have styr på som “systemiker”. Som eksempler kan jeg nævne: kompleksitet, kontingens, kobling, struktur, system/omverden, redundans, medium/form, enhed, helhed, relation.