Følelser og hvordan de fungerer.
Følelser kommer og går, vi kan intet gøre for at forhindre det. Basalt set virker følelser på den måde, at de er med til at organisere vores adfærd. Vi er i stand til at reagere på et utal af måder overfor de forskellige udfordringer, som vores omverden præsenterer os for. Vores følelser hjælper med hurtigt at finde gennemtestede handlemønstre frem, hvor der er brug for dem:
Jeg går en tur i skoven. Manden foran trækker en gren med sig, som svirper tilbage med stor hastighed. Jeg mærker frygt, og vender mig impulsivt og hurtigt, så den rammer mig på ryggen og ikke i ansigtet. Min følelse har været til stor hjælp.
Vi skelner i daglig tale imellem fornuft og følelse. Med fornuft menes der typisk, at vi overvejer noget, før end vi beslutter os. Vi vægter for og imod og planlægger bevidst den handling, som vi mener, kan opfylde vores behov bedst. At handle følelsesmæssigt vil tilsvarende blive betragtet som det impulsive og uigennemtænkte: En automatreaktion.
Vi handler i begge tilfælde på baggrund af følelser. Den fornuftige beslutning opleves kun som ”fornuftig” ved at den ”føles” rigtig for den, som træffer den. Prøv at undersøge det ved næste gang du står over for en, som beder dig om ”at skille følelser for sig og fornuft for sig”. Du kan f.eks. spørge ind til, hvordan vedkommende vitterlig kan vide, at beslutningen er fornuftig?
Det er, som beskrevet i eksemplet ovenfor, en stor hjælp for os, at vi er udstyret med følelser. Der findes mange situationer i livet, hvor et hurtigt svar er bedre end en vurdering, en hurtig reaktion er bedre end lange overvejelser, eller konkret handling er bedre end planlægning. Dette er især tilfældet, når vi trues på vores integritet og overlevelse – dvs. når vi kan komme til skade fysisk og psykisk. Vores overlevelse afhænger af, at vi kan handle umiddelbart på vores følelser, hvor det vil tage for lang tid at tænke over tingene.
Følelser følges af bestemte ansigtstræk, stemmeføring, spændinger i kroppen, bevægelser og kropsholdning, og tjener på den måde som en måde at kommunikere på. Det giver også en værdi. Dels kan vores omgivelser se, at vi reagerer, og dels vil de typisk indrette deres egen adfærd efter dette signal. Hvis en enkelt person i en større forsamling f.eks. udviser panik, er sandsynligheden for at mange flere i denne forsamling gribes af samme følelse meget stor. Et venligt smil kan have den effekt, at en anspændt situation opløses, og være med til at bygge bånd imellem to mennesker, som ikke kender hinanden.
Følelser er med til at definere afstanden mellem os, og de mennesker som vi omgås. Følelser kan drage os hen imod eller skubbe os væk fra andre. De fortæller os, hvad vi kan lide og ikke lide, hvad der er rigtigt for os og forkert. De medvirker på den måde til at vi forholder os til andre, og giver os en oplevelse af at have vores egen identitet.
Følelser er altså en integreret del af vores system, som vi skal værdsætte højt! De kommer når de kommer. Vi kan som nævnt ikke ændre på det forhold. Derimod kan vi gøre noget ved den betydning, som vi giver de bestemte følelser. En meget væsentlig del af vores reaktioner på bestemte følelser er noget, vi har lært. Kulturen vi lever i har stor indflydelse på den betydning, som vi tillægger bestemte følelser. Personlige erfaringer kan få os til at knytte betydninger på følelser, alt efter om vi har følt os godt tilpas, eller har oplevet at blive hæmmet i vores ønsker og mål, i tidligere situationer hvor disse følelser har optrådt.
Det at ”arbejde med sine følelser” handler altså ikke om at fjerne bestemte følelser, men tværtimod at blive mere opmærksom på dem og nysgerrigt iagttage hvordan de fungerer. Ved at gøre dem bevidste, og arbejde med at få nye erfaringer, kan vi lykkes med at ændre adfærd. Følelserne vil fortsat blomstre – og heldigvis for det. Vores handlinger kan, hvis vi ønsker det, gøres mere hensigtsmæssige. Centralt i dette arbejde står, at den eneste, der kan skabe denne ændring, er os selv. Det skal ske indefra. En samtalepartner kan hjælpe os til at iagttage dem. Det kan ske ved at få os til at skifte perspektiv, være opmærksomme på hvad vi mærker, hvilken betydning vi giver det, og til at lede efter alternativer, til det vi normalt gør.