Hvordan fungerer kærlighed?
Bøger om kærlighed ogparforhold fylder mere på boghandlernes reoler end nogensinde. Tv sender i primetime reality-shows med både paradisiske kærlighedsøer og smarte sex-terapeuter. Kærlighed betyder ufatteligt meget i vores samfund. Dating sites på internettet bugner med tilbud til singler om ”at finde den eneste ene”. Vi vil elskes. Vi vil leve i tosomhed. Vi vil have kærlighed.
Det er vel om noget relevant at undersøge, hvordan ”Kærlighed” fungerer? …Og det gøres nok hverken på ½eller en hel side?
Når vi forelsker os, betages vi, af det vi ser og af vores egen ide, om det vi ikke ser. Vi projicerer vore ønsker og drømme over i ”den anden”. Han eller hun bliver til en mulighed for at erkende sig selv som individ, som noget ”særligt”. Denne stræben efter at skille sig ud, uden dog at skille sig FOR meget ud, følger os igennem livet. Vi kan købe modetøj, eller møbler, eller en særlig bil og alligevel ved vi, at der sikkert er 1000 vis af andre som køber de samme møbler eller det samme tøj som os. I kærlighedsrelationen finder vi en bekræftelse af os selv, som ellers kan være vanskelig at opnå.
Vi søger på den ene side nærhed og tilknytning, som vi skaffer er os igennem fælles ritualer og vaner. Samtidig står vi overfor den udfordring, at tiltrækningen imellem os kræver overraskelser og forskelle.
Det står som to kræfter, der trækker os i hver sin retning, og som hver især, hvis de får overtaget vil ødelægge vores relation.
Luhmann betegner i ”Liebe als Passion” kærligheden som en kode. Han ser ”intimitet” som et system hvor der ikke, som vi umiddelbart ville forvente det, kommunikeres kys, berøringer, eller ord. De er allerhøjest bestemte ”former” for kommunikation. Det egentlige stof som udveksles er FORVENTNINGER, og FORVENTNINGER TIL FORVENTNINGER.
De fleste har bestemte forventninger til, hvordan man opfører sig, når man er forelsket eller elsker. Allerede i de første forsigtige kærlighedsforhold vi har som unge, benytter vi os af et bestemt ”skema” eller en drejebog. Der er noget man gør, og noget man absolut ikke gør, når man er kærester. Skulle den ene glemme det til en animeret gymnasiefest, så står gruppen af venner eller veninder klar til at guide på rette vej.
I kærlighedsforholdet kommunikerer vi således med – og forsøger at afstemme forventninger til hinanden. Vi forventer at den anden har forventninger til os, og forventer at den anden kan regne vores egne forventninger ud. I sådan en kommunikation må der nødvendigvis være utallige muligheder for at blive skuffet. Det paradoksale ved denne kommunikation bliver, at det på den ene side skaber stabilitet i relationen at afstemme forventninger, men at denne proces i sig selv naturligvis er ganske ustabil.
Kærligheden er med andre ord besværlig. Det billede vi gør os af det andet menneske, bliver igennem kærligheden forvrænget. Som Richard David Precht skriver det i sin bog ”Liebe”: Vi ser smilet, men ikke mellemrummene imellem tænderne”. Hvor reglerne, givet igennem drejebogen, synes at være meget stabile, så gøres kærligheden til flygtig og usikker igennem den vanskelige form for kommunikation. Kærligheden bliver usandsynlig som: ”At finde sin lykke i den andens lykke”; og dermed gøres den også mere kostbar for os.
I kærlighedens navn gør vi ting, som vi ellers aldrig ville gøre. Vi går i Biografen og ser film, som ellers ikke interesserer os. Vi er sammen med venner til den elskede, som vi ellers ikke ville tilbringe tid sammen med, var det ikke for ham eller hende. Jo mere det lykkes os at indfri forventningerne til perfekt forudsigelighed og tryghed, jo mindre spænding kommer der i forholdet, og jo mindre ophidsende bliver det. Når jeg på forhånd kan regne ud, hvordan min elskede vil reagere i en given situation, og ved at hun reagerer, som hun gør, fordi hun allerede har en ide om MINE forventninger til hende, så mangler den ”benzin”, som er nødvendig for tiltrækningen – også den seksuelle af slagsen.En romantisk ide om kærlighed som et fællesskab imellem 2 – af følelser, tryghed og seksuelt begær – synes at være urealistisk? … Og behovet for den går ikke væk, blot fordi jeg skriver sådan en sætning