Lidt om mønstre
Vi benytter ofte betegnelsen ”mønstre”, til at beskrive hvad der foregår imellem mennesker. Et par udvikler f.eks. bestemte måder at kommunikere på, som gentages hver gang bestemte situationer opstår. Det kan være en enkelt bemærkning, som udløser det. Hvem kender ikke til, at man næsten kan forudsige en reaktion fra sin partner, hvis man trykker på en bestemt “knap”.
Mønstre kan vi iagttage i det øjeblik et levende system skabes. I systemisk perspektiv er det en egenskab ved levende systemer, at de udvikler sig igennem evolution og benytter mønstre. Systemer skaber mønstre og ændrer dem selv som et middel til at reducere kompleksitet. I nogle sammenhænge kaldes denne proces også for ”selvorganisering”. Mønstre tjener til at skabe sikkerhed, stabilitet og til at reducere det energiforbrug som systemet skal bruge i forbindelse med forskellige opgaver. Prøv at forestille dig, at du hver morgen skulle overveje i hvilken rækkefølge, det ville være mest hensigtsmæssigt at klæde dig på. Det ville være temmelig tidskrævende. Som børn lærer vi dette mønster, og som hovedregel ændrer vi ikke meget på det igennem vores opvækst.
Uanset hvilket system vi betragter. Dvs. enkeltindivider, par eller hele organisationer, vil vi kunne iagttage mønstre. De er med andre ord ikke ”gode” eller ”dårlige”, men blot et udtryk for systemets evne til at tilpasse sig de omgivelser og omstændigheder, det lever under. Mønstre kan beskrives som ”forventningsstrukturer” der er rettet imod fremtiden (ikke imod fortiden). På den måde giver mønstre orientering og retning. Vi behøver så at sige ikke ”at opfinde den dybe tallerken hver gang”.
Ønsker vi forandringer, indebærer det næsten altid, at det kan være virkningsfuldt at kigge efter mønstre. Heri ligger der en stor udfordring. Et mønster lader sig ikke påvirke direkte. Mønstret skal ændres af systemet selv, som en reaktion på nye erfaringer og ønsket om en anden gevinst end det, som begrundede det eksisterende.
Hvad er det da som holder systemer sammen? Hvad er det for en kraft, som får os til at indgå i sociale systemer – og dermed medvirke til at disse mønstre skabes? Jeg tror at det kan udtrykkes kort netop i: Ønsket om en gevinst. Et første skridt i retning af at ændre et mønster, er at synliggøre det for systemet selv. Både hvordan det virker, og hvad gevinsten er ved at opretholde det. Hvordan synliggøres det? Hvad sammenligner vi med? For at iagttage noget, må vi se en forskel. Vi skal have et referencepunkt enten inde i systemet selv, eller udenfor systemet.
Mønstre ER ikke… De GØR noget. Så vores spørgsmål skal tage sigte på at undersøge hvordan mønstrene virker. For eksempel: ”Hvordan håndterer I konflikter?” ”Er der forskel på hvordan I hver især gør det”? ”Er nogle konflikter sværere/lettere at håndtere end andre”. ”Hvordan omgås I med hinanden når I er alene?… Og hvordan omgås I med hinanden når I er sammen med andre i en gruppe? … Er der forskel?
Effektfulde spørgsmål ”ser” efter forskelle!