Målinger
Vi lever i en verden fyldt med målinger af det ene og det andet. Målinger der gives sandhedsværdi. Målinger, bedømmelser og vurderinger lige fra kunde-testimonials over tilfredsheds-undersøgelser til effektivitets- og præstationsmålinger. Vores børn måles fra de er spæde til de går ud af skolen, blot for at skulle måles videre indtil de dør i en sidste måling.
Er tid virkelig penge?
“Tid er penge” siger nogen, og benytter dermed den ene målestok til at måle den anden med.
Når mennesker forveksler målestokken med det, der måles – og i f.eks. ramme alvor spørger, hvad en dag af et menneskes liv mon “er værd”? Eller “hvad skal en gulerod” koste at producere?” – For ikke at nævne når samme udtryk anvendes om: “ En slagtefærdig gris”, “En færdiguddannet tømrer”…eller “rent drikkevand”
…Så bør det ikke komme bag på nogen, at den måde langt langt de fleste penge tjenes på i samfundet, er ved at være god til flytte rundt på tal i computere på det rigtige tidspunkt.
Det skaber ingen reel værdi overhovedet.
“Jeg elsker penge” sagde en
“Jeg elsker penge!” sagde en til mig for nylig, som ville hjælpe mig. – “De giver mig frihed!”.
Hvordan kan man være så blind, at man ikke kan se at optagethed af penge og frygten og angsten for ikke “at have nok” – er det, som TAGER menneskers frihed over hele kloden?
Målinger med penge som målestok
Mennesker vokser op med at se, hvordan målestokken “penge” fungerer som en fremragende illusion. Når vi først er forledt til at tro på, at et tal på en skærm ER den værdi, som den egentlig kun skulle beskrive, så er det intet under at “sandhed” er blevet til et abstrakt og arbitrært begreb?
Kan nogen fortænke os i at drage slutningen: “Når tallets størrelse ændrer sig, så følger værdien med?”
“Hvor meget mon vores hus er steget i værdi?” siges der – og der tales om den pris i penge, man måske kan få noteret på sit kontoudtog for det ved et salg?
At det svarer til at ville gøre døgnet længere ved at få uret til at gå hurtigere, eller sig selv lettere, ved at justere på vægten den måles på, falder de færreste ind?
Måske er vi også ligeglade, så længe det virker til egen fordel?
Penge skabes ikke igennem nogen form for “sandhed” eller reel værdi, men ved at nogen med tilstrækkelig megen magt beslutter sig for, hvad og hvordan det, der er og -lever, skal måles, og med hvad?
En mental model
Det handler ikke kun om penge, men om en helt fundamental mental model: At tro på, at nogen målestok kan sige noget sandt om det, der måles?
Hvis jeg vil leve mit liv i kontakt til kærlighed, lyst eller frihed, så er det vel der, det begynder?
At få øje på hvad enhver måling (bedømmelse) gør, og hvordan den virker? At værdien af det, jeg gør, ligger i… NETOP det jeg gør og ikke i noget “andet”.
Vurderingen gør det umuligt at se det, som er
At blomstens værdi ER at være blomst, præcis som den er det lige her og nu. At ingen værdi meningsfyldt kan bedømmes på nogen eller nogens skala. At vurderingen gør det umuligt at SE det, som er ?!
Hvad der ses i stedet, vil være den sammenligning, der er konstrueret til at skabe en forskel eller afstand: Hvor der er afstand, forsvinder kontakt.
Truslen om at blive “vejet”
Det er truslen om at skulle på “vægten”, der bringer mennesker ind i angst, ambition, kontrol, konflikt, begær og skyldfølelse.
Kirken, politikere og magthavere har vist det til alle tider. Hvor der er angst for illusioner, er det let at invitere gennem illusioner. Midlet vil være at præsentere mennesker for målinger og bedømmelser af enhver art.
Fanget i et sprog?
Jeg kan se dette i glimt, og må så også se mig nærmest “fanget” i et sprog med en grammatik og en måde at kommunikere på, der igen og igen inviterer ind i vurdering? Vil jeg beskrive, kommer jeg til at vurdere? … Og sandt er det ikke 😉
Skal det være det, så må vi elske uden ord…