Sælger du dit liv for penge?
Hvad sælger du? Mennesker tænker i at “sælge deres tid” frem for i “værdi”. Måske er det, de sælger en meget stor mundfuld af deres integritet og liv? Hvad gør du?
PENGE
Vores ide om tid er konstrueret således, at vi har et begrænset mål af den. “Så og så mange gange kan uret tælle til 24 timer eller dreje rundt på en skive, før vi er løbet tør for den.
Mange, måske de fleste mennesker, tænker i “tid” når de søger arbejde eller sælger deres “ydelser”? Hvor lang tid tager det? Hvor megen tid skal jeg bruge til opgaven?
Hvad får jeg – målt i “penge” – altså tal på en konto i en computer – for en time af mit liv? Hvis jeg tænker sådan, vil det være en “råderet” til min opmærksomhed og det, jeg gør imens, jeg bliver betalt for.
Vi kan så hver især i den model, beregne hvor mange timer vi kan- eller vil- “sælge af vores liv” til en eller anden pris, til nogen som gerne vil bruge os til noget?
Vi trænes til at gøre det normalt og ønsket igennem vores skolegang.
Et barn, som ikke vil sidde opmærksomt igennem en times undervisning i noget, som det end ikke selv kan se værdien af, vil opfattes som “tilpasningsvanskeligt”. At det bliver problematisk for det barn i en kultur, der tænker i at bruge hinanden som betalt arbejdskraft – en menneskelig ressource – målt i tid og penge, er uomtvisteligt.
Sælger du dit liv? – Eller store bidder af det timevist?
Både “tid” og “penge” måles i tal: “Hvad får du i timen? Spørges der. Vi betinger os dermed af såvel tid som penge.
Penge, der blev opfundet for at mennesker kunne betale skat til en hersker, kan vi ikke slippe for. I Danmark SKAL du f.eks. have en bankkonto! …
VÆRDI OG MENING
Med “værdi” forholder det sig anderledes. At noget tillægges værdi – betyder, at det findes “nyttigt” og på den måde inviterer til anerkendelse.
Mennesker er villige til at betale i penge eller at bytte med tid for sådan en nytte. Bare det, at noget “giver mening”, vil være nok.
Nyttigt for hvem og til hvad? Vil det så være naturligt at spørge.
Værdi eller mening har ingen sammenhæng til “tid”.
Den helt overordnede nytte/værdi for alt levende, vil være at bevare sin levedygtighed. Dvs. holde sig selv og sine omgivelser i live uden at begrænse mulighederne for det levende fremover.
Det udtrykkes også som impulsen til at bevare sin integritet. Dvs- at kunne passe på sig i sin helhed i mødet med “det andet”/“de andre”.
Et Praksisfællesskab – måder at bevæge og bevæges på
Mening eller “betydning” skabes igennem måden, vi relaterer med hinanden på. Al vores kommunikation – om den sker verbalt eller kropsligt uden ord – handler om betydning. Det er forudsætningen for, at vi overhovedet er i stand til at relatere med- og til hinanden.
Vi adskiller os i den henseende ikke fra andre levende organismer. Vi “består” alle af- og igennem kommunikation: Det betyder: At gøre noget sammen – at bevæges og bevæge.
Hvis du vil ændre hvordan du fundamentalt lever i vores samfund og kultur? Altså også hvordan du tjener penge? Så går det igennem at undersøge-, forandre, og øve- nye måder at relatere på.
Det forandrer ikke bare dig. Alt omkring dig følger med.
Vær med i et skønt praksisfællesskab omkring ledelse og at leve, som tager afsæt i en systemisk forståelse- og erkendelse- af livet.