Systemisk terapi – hvad?
Hvad betyder “systemisk” i “Systemisk terapi”? Kan jeg “være” angst, eller udtrykker angst en adfærd? Kan jeg være min fortælling om mig? Bliver forfatteren til indholdet i den selvbiografi hun skriver?
En hest?
Når jeg betragter “en hest”, hvad gør så det, jeg ser, til en “hest”?
Er det benene, hovedet, kroppen, halen, dens vrinsken, at den kan galopere, spise græs, få afkom med andre heste? Gør jeg den til en hest, fordi jeg kan ride på den?
Er det, at jeg kalder den for en “hest”, noget den er, eller blot et navn, jeg har tildelt den?
Mon hesten opfatter sig selv, som jeg opfatter den?
Alle disse spørgsmål kan invitere til at forstå, at en hest ikke er sine enkeltdele (Hvis jeg skiller den ad vil jeg blot have knogler og kød og ingen hest) .
Den er meget mere end alle de “dele”, jeg kan beskrive.
Den er heller ikke “sin helhed”, idet jeg, hvis jeg virkelig vil forstå den, må se den i sine omgivelser og nøje iagttage, hvad den gør, og hvordan den lever?
Den “gør”, som “heste gør” og selv der, vil den enkelte hest også være meget forskellig fra andre heste? Hvis du har haft tæt kontakt til heste, vil du kunne genkende det!
Systemisk peger på “emergens”
En hest (og alt andet) er systemisk set udtryk for noget, jeg kan kalde for “emergens”. At eksistensen opstår igennem “mere” end det, vi kan opdele noget i – eller af “summen” af delenes egenskaber.
Systemisk betyder at se sammenhænge og bevægelse
At noget betragtes “systemisk” betyder at se på sammenhænge eller “interaktion”, forbindelser, mønstre, sammenhænge, relationer og det at relatere, bevægelse, og hvordan vi skelner, beskriver og benævner.
I eksemplet med hesten, skal der f.eks. være nogen til at se den som en hest, for at den bliver til “en hest”.
Selv ville den ikke komme på den tanke, med mindre den havde lært at kalde sig selv for “en hest”, hvad der næppe vil være tilfældet?
Hvordan får noget eksistens?
“Systemisk tænkning” og “systemisk terapi” beskæftiger sig altså med at undersøge, hvordan noget optræder og får “eksistens”. Hvordan vi overhovedet erkender os selv og omgivelserne, og om det overhovedet kan adskilles?
Tis ikke på skiltet!
Et meget vigtigt element i systemisk terapi er f.eks. at få øje på, at beskrivelsen, jeg bruger om noget, ikke kan være det “noget”, som beskrives.
Hvis jeg skriver “toilet” på døren til Badeværelset, så betyder det ikke at man skal tisse på skiltet (beskrivelsen) men derimod åbne døren og gå ind for at finde det “rigtige” toilet. Ordet, beskrivelsen, skiltet peger på noget andet end sig selv!
Hvis jeg skal henføre det til “systemisk terapi”, så vil et menneske som fortæller mig at “hun er vred!” … ikke være “vrede”. Hun sanser, føler, bevæger sig og tænker på en måde, som hun har lært at beskrive som vrede.
Det kan på den ene side muligvis beskrives på en helt anden måde – og på den anden side overhovedet ikke “være det”, men noget andet?
I Systemisk terapi samskaber vi nye perspektiver og handlemuligheder
Systemisk terapi hjælper med andre ord til at skabe helt nye perspektiver og iagttagelse – og i takt med det åbne for overraskende muligheder for at handle og gøre noget andet, end det der måske hidtil har været tilfældet.
Systemisk terapi “opløser” så at sige fastlåst adfærd, ved at vi sammen udvikler nye muligheder. I samme åndedrag bevidstgør vi, hvad vi gør – både i det, som føles fastlåst, og det som måske skaber ny bevægelse?
At iagttage naturen af vores sind og krop
Hvis, jeg skal koge betydningen af “systemisk tænkning” ned til en meget kort sætning, så vil det være: “At iagttage naturen af vores sind, krop og alle fænomener”. … og måske få øje på at alt opstår i bevægelse som noget relaterende…?
Som “noget der sker imellem”.