tema weekend relationskompetence

Tema weekender om relations-kompetence

Del:
Share


Kriser og integritet set i systemisk perspektiv.

Den helt grundliggende impuls i alt levende, kan beskrives som: “at ville holde sig i live”.
At kunne bevare ikke bare sig selv, men også sine nærmeste omgivelser. Undgå at blive spist eller ødelagt, finde mad nok, kunne formere sig og sørge for sit afkom. Nyde socialt samvær… etc. Det hele og mere til kan vi samle under begrebet “integritet”

At leve er farligt. Alt levende lever af at spise noget andet, som lever. Kriser og konflikter er fuldstændigt integreret i livet. At kunne bevæge sig kompetent i dem, er meget vigtigt for vores integritet.


Ledelse og styring – systemisk set.

Alle mennesker udsættes for “ledelse” og “styring”. Meget ofte forveksles de to med hinanden.
Systemisk set er de fundamentalt forskellige.

Hvis jeg griber en hest i grimen og vil trække afsted med den, vil den i udgangspunktet stritte imod. Den vil ikke gerne styres. Finder jeg derimod en invitation, som “passer”, vil den roligt bevæge sig med mig.

Vi undersøger sammen systemiske perspektiver omkring styring og ledelse, som vil være nye og overraskende for de fleste. Weekenden vil give indsigt i, hvad der evt. kan ligge til grund for, hvis du oplever det svært at lede, eller selv lider under “andres ledelse”?


Kontekst og konstruktion af mening.

“Her er godt nok hyggeligt!” siger den ene, som går ind i en stue, imens den anden tænker: “Puh sikke rodet!”…
“Det er ligesom hjemme hos min bedstemor” tænker den første… Den anden: “Genbrugsbutik!”

Begrebet “kontekst” – som oftest oversættes med “sammenhæng til omgivelserne”- rækker meget videre end det. Systemisk beskrevet, er konteksten ganske enkelt det, som får os til at “skabe betydning”..
Vi inviteres og inviterer os selv til at se “forskellige kontekster”. Det er ikke tingen eller sagen, vi ser, men konteksten… dvs. måden vi og den/det relaterer med alt andet på…

Der findes ganske enkelt ikke andet, der bevæger mennesker som skift i kontekst. At mestre det betyder at kunne skabe invitationer til sig selv og andre, som de nærmest ikke kan sige “nej” til.

Vi undersøger de systemiske perspektiver omkring kontekst. Det er sjovt, foruroligende spændende, og voldsomt nyttigt.


Følelser og emotioner- en vigtig skelnen i systemisk intervention.

Ofte bruges “emotion” og “følelse” i flæng. Systemisk set kan vi skelne imellem “følelsen” som den betydning vi giver: “At vi bevæges”. Emotion kommer af “at bevæge og bevæges”

I det perspektiv bliver vores følelser noget, vi har lært. Af vores forældre, venner/veninder, vores kultur etc… Der skal ikke mange gentagelser til, for vi med næb og klør vil forsvare, at vi føler noget “bestemt”.

Igennem systemisk intervention, kan vi på mange måder “opløse” såvel følelser som emotioner. Vi kan bevidst skabe forskellige følelser, og tilsvarende puffe til emotionen de kobles til.

Det er fascinerende og burde være en must for enhver terapeut at undersøge dette. Der gemmer sig meget etik i den indsigt! Hvornår føler en klient, “sig selv” eller “sine egne følelser”? – Og hvornår er det terapeutens som “føles”.. Megen manipulation tager afsæt i dette..

Kreativ læring og tænkning.

“Jeg er ikke kreativ” – hører jeg nogen sige. Nogle gange henviser de dermed til, at de ikke har et håndværk, de sysler med. kreativitet går dog meget længere end det i det systemiske perspektiv.

“Kreation” – at skabe .. er en egenskab ved alle levende væsener. Vi genskaber så at sige kontinuerligt os selv, så længe vi lever. Alt hvad der er nødvendigt for at skabe et egetræ, der kan blive over 1000 år gammelt, rummes i et lille frø! Det vilde er, at dette træs celler hele tiden dør og fornyes.

At være kreativ også i den forståelse: At kunne skabe nye muligheder, få ideer og lade sig inspirere af dem, følger de samme skabende principper som overalt i det levende: Noget skal dø og andet fødes?

Vi vil se på måden vi tænker på, og undersøge andre måder at tænke på. Vil vil skelne imellem lineær eller seriel tænkning, og parallel tænkning… Abstrakt tænkning, og relationel tænkning…

Jeg vil introducere måder at udfolde det på, som kan danne grundlag for fornyelse, koncepter af enhver art, og nye perspektiver…

Kreativ tænkning, lyst, forandring og begrebet “resiliens” (træghed eller modstandsdygtighed) har meget med hinanden at gøre .

Kærlighed – i systemisk perspektiv

Hvad er “kærlighed”? De fleste mennesker længes efter det, vi kalder for kærlighed. Vi bevæges af film og romaner, hvor hovedpersonerne forelsker sig i hinanden og taler om kærlighed.

Religionerne taler om kærlighed: Den Guddommelige af slagsen og kærlighed til sin næste.

Igennem menneskehedens historie har dette begreb og hvad det peger på, været grundlaget for kunst af enhver art, for relationer imellem mennesker, og imellem dyr og mennesker..

Igennem en weekend vil vi sammen undersøge- og gå på opdagelse i dette spørgsmål: Hvad er kærlighed?

Del:
Share