Vi forstår kun det vi i forvejen har en teori om
Vi ”forstår” kun det, vi i forvejen har en teori om. Et barn, som første gang ser et glas, vil spørge: ”Hvad er det?”… Via svaret: ”Det er et glas” skabes en sammenhæng imellem formen og etiketten ”et glas”. Næste gang barnet ser noget som minder i form og farve om det første glas, udbryder det ”Se! Et glas”. På samme måde skabes al øvrig erkendelse. Mange af de erfaringer vi skaber os, bliver efterhånden ubevidste for os.
Vi bruger i vores kommunikation disse begreber. Vi går ganske ubevidst ud fra at ting og fænomener ”er” på en bestemt måde, og at de begreber vi bruger er indlysende for alle. Enhver ved vel at en farve er en farve… Ikke? Og måske alligevel ikke. Prøv lige for dig selv at definere hvad en farve er, og skriv det for sjov skyld ned på et stykke papir!
Vores begreber er vigtige for at kunne kommunikere med ord. At vi er enige om, hvornår noget kan kaldes for ”et træ” er ganske praktisk. At vi har et fælles udtryk for et træ – betyder imidlertid ikke, at vi er enige om hvordan dette træ ser ud. Vi kan hver især have vores egen opfattelse af netop det træ. Vi har imidlertid puttet det vi oplever når vi ser et træ, ind i på en ”hylde”: I en kategori, som hedder ”Træer”. Ting som vi oplever have grene, en stamme, blade, nåle etc.. kalder vi for træer. (selv disse delelementer er begreber).
Disse ”hylder” og kategorier er tillærte. Vores sprog er bygget op omkring sådanne kategorier.
Det kan som sagt være ganske praktisk et operere med begreber for ting som biler, sko, huse, lynlåse etc. .Det er tilsyneladende fysiske ting, som vi kan ”tage og føle på”. Meget vanskeligere og problematisk bliver det, når vi benytter samme måde at kommunikere på om relationer og oplevelser. ”Jeg oplever en angst”, ”min depression vil ikke gå væk”, ”se lige det design der!”
Angst er ikke en ting! Depressioner kan ikke på, og design er en proces, som kan være ganske svær at få øje på. Endnu værre bliver det, hvis en siger: ”Jeg er angst” … Jeg kunne spørge: ”ER du din angst?” … nej vel… Du er vel en hel masse mere? Eller rettere: Du er måske slet ikke noget bestemt (ud over dig selv), du gør derimod en hel masse. Ved at rette vores opmærksomhed imod hvordan vi kommunikerer med hinanden og med os selv, kan vi skabe store forandringer i vores oplevelser og levet liv.